Vi afholder igen i år vores populære sommerlejre for juniorer i 2012!
Så er datoerne på plads for sommerens lejre i Lyngby Tennis Klub. Denne sommer afvikles der klubbens normale sommerlejre for alle interesserede samt sommerlejr for øvede/turneringsaktive spillere.
Uge 17
Mandag den 23. april – fredag den 27. april – kl. 15.30-18.30 – opstartslejr for alle turneringsaktive spillere i U10, U12 og U14 – plads til 24 deltagere
Uge 27
Mandag den 2. juli – fredag den 6. juli – kl. 9-14 – sommerlejr for alle
Mandag den 2. juli – fredag den 6. juli – kl. 9-13 – sommerlejr for øvede/turneringsaktive spillere
Mandag den 2. juli – fredag den 6. juli – kl. 13.30-17.30 – sommerlejr for øvede/turneringsaktive spillere
Uge 28
Mandag den 9. juli – fredag den 13. juli – kl. 9-14 – sommerlejr for alle
Uge 32
Mandag den 6. august – fredag den 10. august – kl. 9-14 – sommerlejr for alle
Mandag den 6. august – fredag den 10. august – kl. 9-13 – sommerlejr for øvede/turneringsaktive spillere
Mandag den 6. august – fredag den 10. august – kl. 13.30-17.30 – sommerlejr for øvede/turneringsaktive spillere
Uge 38
Mandag den 17. september – fredag den 21. september – kl. 15.30-18.30 – Fokus på doublespillet - for alle turneringsaktive spillere i U10, U12 og U14 - 3 timers doubletræning- og spil – plads til 16 deltagere
På alle lejre modtager alle deltagere en t-shirt, frokost hver dag, masser af tennis undervisning, sociale aktiviteter, lege, konkurrencer og meget mere.
Er man ny til tennis, træner man allerede på klubbens tennisskole eller andre klubbers tennisskole, skal man vælge at deltage på sommerlejrene for alle. Her er det vigtigste at spillerne får gennemgået de forskellige slag i tennis, får prøvet at spille point/kampspil og at det sociale mellem spillerne fungerer godt, så her vil indgå aktiviteter på og udenfor banen.
Er man aktiv turneringsspiller og har et licensnummer, skal man tilmelde sig sommerlejrene for denne gruppe. Her er spillerne vant til at træne og spiller allerede meget, så her er fokus på taktisk, mental og fysisk træning. Stort set al træning foregår på banen.
Er man i tvivl om hvor man hører til, spørg gerne undertegnede.
Der er plads til 80 deltagere på sommerlejrene for alle, mens der på sommerlejrene for øvede spillere er plads til 16 deltagere pr. lejr. Pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet.
Prisen for at deltage er kr. 995,00 for sommerlejre for alle, mens det koster kr. 1495,00 for medlemmer af klubben og kr. 1995,00 for ikke-medlemmer at deltage på sommerlejre for øvede spillere.
Tilmelding sker ved at benytte formularen herunder.
Spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Daniel Nielsen
Klubchef
Lyngby Tennis Klub
E-mail: dnielsen@lyngbytennis.dk
Mobiltlf. 40 24 52 82