Gratis trådløst netværk
 
  Ved du at du kan koble din bærbare på klubbens trådløse netværk - kodeord oplyses ved henvendelse til kontor eller trænere  
Davis Cup  
Davis Cup blev afholdt i Lyngby Tennis Klub med stor succes.

Det blev både til en sejr for det danske herrelandshold og en fantastisk weekend med hygge og flot tennis.

Følgende billeder er taget af Dorthe Karst under arrangementet. Hvis du trykker på next eller på et sidetal hopper du tilbage til artikeloversigten, hvor galleriet ligger nede i bunden. Det kan anbefales at køre musen over en af billederne og trykke på slideshow :)
Billeder fra Davis Cup  
Davis Cup i Lyngby  

Davis Cup-kamp i Lyngby

Det er en stor glæde for Lyngby Tennis Klub at kunne meddele vore medlemmer, sponsorer og andre interesserede, at den kommende Davis Cup kamp mellem Danmark og Montenegro bliver spillet på Lyngby Tennis Klubs anlæg d. 10.-12. juli.

Vi bringer følgende uddrag fra Dansk Tennis Forbunds pressemeddelelse:

Det bliver Lyngby Tennis Klubs anlæg, der bliver spillestedet, når det fra 10.-12. juli går løs med Davis Cup-kampen mellem Danmark og Montenegro om forbliven i Europe/Africa Group II. Dermed er København efter 14 års pause igen vært for en tennislandskamp.

”Lyngby er en oplagt klub at lægge en Davis Cup-kamp i, for allerede da man flyttede til det nuværende anlæg, etablerede man en centre court med godt 500 siddepladser, hvilket passer fint til os, og klubben har i øvrigt alle de faciliteter, der skal til for at arrangere en Davis Cup-kamp,” siger Niels Persson, direktør i Dansk Tennis Forbund.

I Lyngby Tennis Klub ser man frem til at være vært for opgøret.
”Vi glæder os til at have et stort arrangement, og vi er allerede i gang med forberedelserne. Det er blandt andet alfa og omega, at banerne er i orden, og det er vi allerede er begyndt at arbejde på,” fortæller Lyngby Tennis Klubs formand Niels Thiesen. 

Lyngby har i årevis været en af topklubberne i Danmark og leveret adskillige spillere til det danske Davis Cup-hold. I den seneste kamp mod Finland var to af spillerne, Frederik Løchte Nielsen og Rasmus Nørby, fra Lyngby. Og skønt der endnu er nogen tid til, at holdet mod Montenegro bliver udtaget, vil der med overvejende sandsynlighed igen være Lyngby-spillere med, som dermed kommer til at spille i særdeles vante omgivelser.

Link til Dansk Tennisforbunds pressemeddelelse - klik her.
Link til TV2 Sporten med interviews med Rasmus Nørby og Christian Camradt - klik her.

Tak til vore sponsorer  
    Log ind    Ophavsret (c) 2010 Lyngby Tennisklub