Gratis trådløst netværk
 
  Ved du at du kan koble din bærbare på klubbens trådløse netværk - kodeord oplyses ved henvendelse til kontor eller trænere  
Medlemsinfo  

Skrevet af: Daniel Nielsen
Kategori:
Udgivet: Friday, February 10, 2012



DM INDE 2012 AFVIKLES I LYNGBY

Kære alle medlemmer

Dansk Tennis Forbund har i denne uge spurgt om Lyngby Tennis Klub kan træde hjælpende til og klare arrangørrollen for Danmarksmesterskaberne Indendørs 2012.

DTF søgte en klub, som med garanti kan levere et godt arrangement, selv med relativ kort forberedelsestid.

Samtidig er Lyngby som en de førende klubber herhjemme et oplagt valg til at huse Danmarks bedste spillere i en uge.

DM Inde er DTFs mest prestigefyldte arrangement, da Danmarks bedste kvindelige og mandlige spiller skal findes.

Efter kort tids overvejelse af undertegnede og bestyrelsen, har vi valgt at sige ja tak til dette spændende arrangement.

DM Inde 2012 afvikles fra lørdag den 17. marts – fredag den 23. marts.

Derfor inddrages kontrakttimerne på følgende dage og tidspunkter:

Lørdag 17/3 – alle baner
Søndag 18/3 – alle baner kl. 7.30-17.00
Mandag 19/3 – alle baner
Tirsdag 20/3 – alle baner
Onsdag 21/3 – alle baner kl. 14.00-23.00
Torsdag 22/3 – alle baner kl. 15.00-23.00
Fredag 23/3 – alle baner kl. 15.00-23.00

Alle kontrakter er tildelt en erstatsningstime for de aflyste baner, som kan benyttes fra nu af, på alle dage og alle tidspunkter.

Bestyrelsen og undertegnede håber meget at alle medlemmer vil benytte lejligheden til at se Danmarks bedste spillere i aktion, herunder en masse af klubbens egne spillere, som i flere af rækkerne er favoritter til titlerne.

Cafeen vil være åben med servering af mad og drikke hele ugen, mens der er kampe.

Når kampene er færdige alle dage, vil der være mulighed for at spille på de ledige baner, det kræver blot at man møder op i hallen og spørger turneringsledelsen til råds om hvor langt kampene er.

I ugerne op til DM Inde, vil der blive skiltet med dette, så vi sikrer os at informationen kommer ud til alle. Håbet er dog at man sørger for at snakke sammen med sine makkere, så alle får besked.

Jeg beklager den sende udmelding om dette, men i denne situation har det ikke været muligt før.


Comments
Tak til vore sponsorer  
    Login    Copyright © 2012 Lyngby Tennisklub